En lækker six pack til at holde dig afkølet og hydreret.

En stærk kølende six pack.png

Hold hovedet koldt, og blodet flydende med TCM-kost

Hvad kan man gøre for at køle og fugte kroppen indefra, foruden at drikke vand, så varmen ikke rammer alt for hårdt med dehydrering, træthed, svimmelhed, mistet fokus, og hvileløse nætter badet i sved?

Jeg har samlet 6 af de stærkeste, helt almindelige og tilgængelige fødevarer, der kan hjælpe dig med at holde kroppen hydreret, og hovedet koldt og fokuseret så du kan læne dig tilbage og nyde når vi velsignes med solskin ad libitum.

Arbejder eller træner du i et varmt miljø, og udsættes for høje temperaturer kan du også have gavn af kølende fødevarer.

Yin og yang – kulde og varme

I traditionel kinesisk medicin (tcm) betragtes alle fødevarer ud fra deres energi, dvs. om de har en kølende, varmende eller neutral egenskab. Desuden også på baggrund af smagen. (Her i det følgende er fokus på at finde kølende fødevarer, så det med smagen lader vi ligge til en anden god gang.) Yin er kulde og yang er varme. På den måde anvender man kost og urter til at genskabe balancen i kroppen, når der er for meget eller for lidt af enten yin eller yang. Når vi bliver overophedet som her i sommervarmen, så har vi for meget yang, og/eller for lidt yin. Forholdet imellem yin og yang er relativt. Dvs. at vi kan have relativt for meget yang fordi vores yinressourcer – altså det der skal køle kroppen – er blevet drænet fx fordi vi har svedt meget over en periode. Hvis der tankes op med yinstyrkende, dvs. de kølende ressourcer, så vil yin og yang balanceres og den overskydende varme fra yang udlignes.

De 6 sunde til sommervarmen er

Bananer, som er meget kølende og yin af natur – dvs. de styrker den kølende del af kroppen fordi yin er kulde og yang er varme. De er rige på kalium, og hjælper med at holde på væsken. Bananer modvirker tørhed og tørst.

Vandmelon, som er meget kølende, og indeholder samtidig meget væske. Vær opmærksom på at de kan være lidt vanddrivende.

Tomater, der er meget kølende og modvirker tørhed i kroppen. 1-2 tomater om dagen er desuden godt til at holde blodtrykket stabilt.

Agurk, som er meget kølende og modvirker tørhed. I særdeleshed god for huden, også udvortes hvis du bliver solbrændt!

Avocado, som er kølende og styrker yin i kroppen. Smører og fugter kroppen pga. højt indhold af lecithin, der er sunde enkeltumættede fedtsyrer. Lecithin optages og fordøjes let. Det er godt for både hjertet, hjernen, huden, for stofskiftet. Avocado medvirker desuden til et stabilt hormonspejl hos både mænd og kvinder, og er gode for potensen.

Grøn the. Drik den kold eller varm, uanset hvad så køler den systemet ned pga. den kølende yin-energi, der netop kendetegner grøn the. Et godt råd! Lad ikke theen trække for længe, max. 3 min. Så undgår du den bitre smag og får i stedet for en frisk drik, der smager fantastisk med isterninger og friske økologiske citronskiver. Drik gerne en variant med kvædestykker, eller mandarinskræl, der medvirker til at løsne slim og fjerne overflødigt væske fra kroppen som fx hævede ben og fingre. Fordelene ved grøn the er mange. Foruden at holde dig nedkølet i sommerheden, så er der næsten ingen grænser for, hvad grøn the er godt for. Et stort studie i Japan viste at dagligt indtag af grøn the helt generelt nedsatte dødeligheden betydeligt. Det kan fremhæves at det er særligt godt for stofskiftet, fremmer vægttab, forbedrer kredsløbet, modvirker inflammation, stress, kronisk træthed, gigt og meget mere. Inflammation er jf. tcm en tilstand af varme, og den grønne thes kølende egenskab er derfor gunstig i forhold til inflammationstilstande.

Der er mange flere frugter, grøntsager og urter, der kan anvendes til at køle vores krop på forskellig vis fx æbler, kartofler, selleri, søde kartofler, spinat, merian, mynte m.fl..

Det er desuden en god ide at holde igen med køddet, kaffen, de stærke krydderier, som fx chili samt med den sorte the her i sommervarmen. Det har alt sammen en meget varm energi.

Fortsat god sommer, og husk også at drikke vand!

Kilder:

http://straightbamboo.com/tea-health-through-chinese-eyes/

https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/203337

Ching, Nigel: Akupunkturens Grundprincipper, Forlaget Klitrosen 1. udg. Forlaget Klitrosen, 2012

Pitchford, Paul: Healing with Whole Foods – Asian Traditions and Modern Nutrition, North Atlantic Books, third ed. Berkeley California, 2002

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close